Årets sommerferie

Ja jeg indrømmer blankt, at jeg drømmer, men faldt over denne fantastiske artikel, som jeg simpelthen er nødt til at dele med jer: http://ekstrabladet.dk/ferie/udland/article4089233.ece.
Artiklen beskriver en helt fantastisk salsa club på Cuba og det lyder aldeles fortryllende, så jeg er allerede gået i gang med at bearbejde resten af familien, så det kan blive vores næste feriemål.

En ferie til Cuba kan vist godt lokke de fleste solglade danskere af sted. Cuba er noget nær paradis på jord med skønne, brede sandstrande og et vejr, vi kun kan drømme om her hjemme i Danmark.
Der er naturligvis også ting på Cuba, der ikke er optimale – her tænker jeg på styret og den måde man forvalter landet på, men derfor kan man jo sagtens opleve stedet som turist.
Der er flere rejseselskaber, der tilbyder spændende rejser til Cuba og jeg har allerede været inde og kigge på flere af dem og hvor ser det bare lækkert ud. Det er ganske vist ikke en billig rejse, men jeg er ikke i tvivl om, at det vil være en oplevelse for livet.

Naturligvis skal jeg også opleve Club1830, det må være helt fantastisk at stå blandt ene danseglade mennesker og bare falde i ét med musikken og stemningen og så netop på Cuba – det SKAL jeg bare opleve og jeg skal nok skrive om det, når jeg kommer hjem.

Derudover håber jeg, at vi lejer en bil og kører rundt og oplever alle de smukke landskaber og snuser den lokale kultur til os.
Du kan nok høre, at jeg allerede har fundet passet frem og er klar – nu skal resten af familien overtales og rejsen bestilles, men mon ikke det bliver til noget?

Kommentera

E-postadressen publiceras inte. Obligatoriska fält är märkta *